Luk
Hvordan virker Trafik Alarm (v. 0.9.13)?
FEED SOURCE ---- JSON.PHP
Denne version af Trafik Alarm er specialdesignet til brug i Tesla's browser i bilerne Model S og Model X. Når du er et par kilometer fra de forskellige trafikale ikoner på kortet, dukker der en besked op på kortet med information om den hændelse man er i nærheden af, det kan f.eks. være en fartkontrol. Trykker man på hændelsens ikon på kortet, når man er tæt nok på, har man mulighed for "Bekræft" eller "Afkræft for at signalere om hændelsen er korrekt, f.eks. om en fartkontrol stadig er aktiv.
BEMÆRK: Pga. begrænsninger i Tesla'ens browser, er det
ikke muligt at afspille lyd, og GPS opdateringerne kommer også kun hvert 30. sekund, så derfor vil din bils placering på kortet flytte sig i intervaller af 30 sekunder.
 | "Anmeld". Tryk her for at indrapportere en hændelse på din nuværende placering. Du kan f.eks. trykke på knappen så snart du er på stedet, så gemmes placeringen, og du kan vente med at færdiggøre din indrapporteringer til du holder stille. |
 | "Dag/Nat". Her kan du manuelt skifte mellem "dag" og "nat"-lysstyrke. Det sker også automatisk (hvis slået til under Indstillinger) efter solop-/nedgang, men har man behov for manuelt at ændre det kan det gøres midlertidigt på denne knap. Efter et par timer går den tilbage til automatisk (hvis slået til). |
 | "Indstillinger". Her kan ændres på diverse indstillinger for hvordan Trafik Alarm skal fungere. |

 | "Profil" eller "Log Ind". Hvis ikonet er et hoved, er man logget ind. Du kan trykke på ikonet for at logge ud (anbefales ikke). Er ikonet en nøgle, kan man trykke på det for at logge ind på sin Trafik Alarm profil (anbefales, så man har mulighed for at indrapportere til systemet). |
Trafik Alarm Lite - Nyheder og ændringer! Feedback? E-mail til support@trafikalarm.dk
0.9.13: Nyt "night-mode" kort, som nu er helt sort og med grå tekst, fremfor den gamle løsning som var en nedtonet version af det normale kort.
0.9.12: Løst et problem hvor kort-billeder (map tiles) ikke blev vist, da tidligere leverandør (MapQuest) har ændret deres system. Skiftet til anden leverandør, Mapbox (måske midlertidigt), som gør at kort-billeder igen er synlige.
0.9.11: Mindre fejlrettelser. Større ikoner (nemmere at ramme med fingeren), visse ikoner indeholder nu også angivelse af retning (beta).
0.9.10: Løst problemet med at ikonerne engang imellem forsvandt fra visse brugere. Endelig! :-)
0.9.9: Tilføjet mulighed for at skjule alle andre ikoner, end fartkontrol. Beta-perioden er udvidet til at dække hele 2016, hvilket betyder at "Trafik Alarm Tesla" fortsat vil være gratis at benytte. Vi anbefaler dog stadig man opretter en gratis Trafik Alarm profil, så man har mulighed for selv at indrapportere trafikhændelser og bekræfte/afkræfte eksisterende.
0.9.8: Integration med "IM Tesla", som giver mulighed for at se SuperCharger status (ledige/optagede båse) og selv bidrage, ved at indrapportere antal ledige båse direkte til "IM Tesla" via Trafik Alarm. Derudover (forhåbentlig) løst problemet med at ikonerne engang imellem forsvinder kortvarigt fra kortet.
0.9.7: Tilføjet indstillingsmulighed for helt at skjule vejarbejde-ikoner fra kortet (de ignoreres hermed også, hvis skjult).
0.9.6: Tilføjet "Overblik" knap, således at kortet kortvarigt zoomer langt ud, for at man kan danne et overblik over regionen man kører i.
0.9.5: Tilføjet "Genoptag Auto-Zoom" og "Auto-Følg" knapper, til når man manuelt har zoomet eller ændret på kortudsnit, at man hurtigt kan komme retur til automatikken igen."
0.9.4: Tilføjet knap i menuen til manuel opdatering af trafikinformation (ikoner på kortet). Dette sker løbende og automatisk, men i tilfælde Tesla browseren fejler på et tidspunkt og der ingen ikoner er på kortet, kan man manuelt opdatere ikonerne.
0.9.3: Mindre fejlrettelser.
0.9.2: Mulighed for at slå advarsler for Vejarbejde fra, under Indstillinger.
0.9.1: Automatisk zoom af kortet baseret på kørselshastighed. Autozoom slår automatisk fra hvis du manuelt ændre zoomniveau, indtil du enten trykker "Genoptag"-knappen (efter at have rykket i kortet), zoomer tilbage til standard zoomniveauet eller genindlæser siden.
0.9.0: Muligt at oprette en Trafik Alarm profil direkte via Tesla browseren, før skulle man gøre det fra sin mobil eller computer.
0.8.1: Der tages nu højde for vejret i området, hvis der regner, overskyet e.l. udskydes automatisk skift til "dag"-lysstyrke, og ligeledes går den tidligere på "nat"-lysstyrke hvis der er mørkt vejr omkring solnedgang.
0.8.0: Tilføjet log-ind mulighed, så man nu logger ind på sin egen Trafik Alarm profil (og kilometertælleren synkroniserer herefter med ens profil). Det er indtil videre stadig muligt at bruge Tesla-versionen af Trafik Alarm som gæst, men vi anbefaler at man logger ind hvis man har en profil med abonnement.
0.7.0: Tilføjet mulighed for at indrapportere hændelser (fartkontrol osv).
0.6.0: Automatisk 'night mode', medmindre det er slået fra under Indstillinger. Går automatisk på 'night mode' cirka 30-60 minutter før solnedgang og indtil solopgang.
0.5.0: Mørkere 'night mode'. Tilføjet Bekræft/Afkræft knapper på hændelser (når man er tæt nok på).
0.4.2: Kompas-retninger tilføjet som baggrund ved vindretning samt "?"-tegn til de tilfælde hvor vindretning endnu ikke er tilgængelig. Mulig fejlrettelse i kilometertælleren for at undgå "NaN km"-værdien.
0.4.1: Siden genindlæser nu automatisk i visse intervaller for at sikre nye funktioner, rettelesr osv. er indlæst. Desuden ændret en smule på blinke-effekten af advarsler så det kører lidt mere glidende.
0.4.0: Tilføjet vindretning og hastighed. Ikoner er nu som standard begrænser til 50 km radius for at forbedre ydelsen på Tesla'ens (desværre) sløve browser. "(Gamle)" advarsler ignoreres nu som standard, kan slåes fra under Indstillinger.
0.3.8: Forsøg: Ikoner med linier forbundet, har nu forskellige farver, alt efter kategorien.
0.3.7: Ens ikon (bilen) er gjort mere synlig, især på nat-kortet, samt nu altid øverst (gemmer ikke længere bag andre ikoner). Tilføjet linier på kortet, for at markere områder berørt af f.eks. vejarbejde, spærret osv. Opdateret det bagvedliggende framework til en nyere version.
0.3.6: Løst et problem med advarsel-popups der havde gammelt indhold, samt sat en max højde på advarslerne så de ikke går udover skærmen.
0.3.5: Standard zoomniveau nu zoomet én tand længere ud, for bedre overblik ved opstart.
0.3.4: Tilføjet "Genoptag" knap, som fremkommer når man begynder at flytte rundt på kortet. Tryk på "Genoptag" for igen at genoptage automatisk flytning af kortet mens man kører.
0.3.3: Tilføjet "dag/nat"-knap. Nat-kortet er egentlig sattelitfoto, som er ret mørke og derfor velegnet til "night mode".
0.3.2: Advarslerne blinker nu 3 hurtige gange, så man bemærker dem. Mest nyttigt i Tesla browseren, hvor der ingen lyd er. Kan slåes fra under Indstillinger.
0.3.1: Tesla browser: Ens ikon (bilen på kortet) roterer nu i takt med ens kørselsretning, opdateres dog kun hver 30. sek pga. begrænsninger i Tesla browsweren.
0.3.0: Tilføjet "Indstillinger"-vindue med mulighed for at slå advarelslyd fra (lyd virker ikke på Tesla), der kommer flere indstillingsmuligheder løbende.
0.2.0: Differentierede hændelsesikoner, nemmere at se om en hændelse f.eks. er "gammel" eller "ubekræftet". Flyttet advarselsbokserne op til cirka midten af skærmen, så nemmere at opdage dem.
0.1.3: Større zoom knapper. Kortet bibeholder nu det valgte zoom niveau ved hver GPS opdatering (Tesla = 30 sek, mobil = 2 sek).
0.1.2: Advarslerne vises nu i 20 sek i stedet for 10 sek, så større chance for at opdage dem. Desuden kan man nu trykke på dem for at få dem væk.
0.1.1: Nu kun én advarsel per hændelse indenfor en 10 minutters periode.
0.1.0: Lancering af "Trafik Alarm Lite" testversion.
Hjælp: SuperCharger Status |
Luk |
Her kan du se hvad andre Tesla-ejere har meldt ind omkring situationen ved SuperCharger stationerne, altså hvor mange ledige båse der er, ud af antal båse i alt, samt hvornår informationen senest blev opdateret.
For selv indberette hvor mange der oplader på en given SuperCharger, kræver det at du er indenfor et par hundrede meter af en SuperCharger. Status-panelet vil så automatisk åbne op, hvor du med ét tryk kan angive hvor mange Tesla'ere der oplader her og nu. Du kan slå automatisk åbn fra, under Indstillinger, hvis du foretrækker manuelt at åbne panelet.
SuperCharger Status er gratis at benytte og kræver ingen registrering.